U13 M i dramatisk 3-3 opgør...
Første halvleg blev en meget taktisk præget affære. Der var meget få chancer til begge hold, men så kunne "nørden" til gengæld glæde sig over meget disciplineret spil fra begge sider og godt forsvarsspil. Hjørring havde bolden mest, men det førte ikke til noget. Hjørring havde tilløb til et par chancer, men Rasmus afværgede flot hver gang. I den anden ende havde Simon et forsøg fra stor afstand, som vi var mange, der havde set inde, og kort før pause havde Mikkel et godt forsøg på flot forarbejde af Miclas. Det blev dog ved 0-0 ved pausen efter en forholdsvis rolig halvleg.
Vi startede anden halvleg stærkt. Vi fik lagt spillet længere frem på banen, og efter 38 minutter kom scoringen så. Et hjørnespark blev headet mod mål, og efter lidt klumpspil sparkede Nikolaj bolden i nettet. Kort efter var det så Miclas der sled sig fri, og fra et stykke udenfor feltet flot bankede 2-0 føringen ind. Et kanon mål. Det var dog ligesom om dette blev en sovepude for drengene. Vi mistede initiativet og gav for meget plads til Hjørring. Efter ca. 48 minutter følte Hjørring sig berettiget snydt for et straffespark, men dommerens fløjte forblev tavs. Det var den til gengæld ikke 2 minutter senere da han fejlagtigt gav Hjørring et straffespark begået mindst en halv meter uden for feltet. Det lignede grangiveligt en kompensationsdom fra dommerens side, men det gør det jo ikke mere rigtigt. Hjørring scorede sikkert på straffesparket og pludselig var der pres på. Hjørring fik ekstra gejst, og 5 minutter før blev et forholdsvist ufarligt langskud rettet af i feltet og snød en prisgivet Rasmus. En sikker sejr var vendt på hovedet, og det skulle blive endnu værre. Kort før tid var vi alt for passive og Hjørring fik uhindret lov til flot at sparke bolden i kassen udenfor feltet. En chance der dog var opstået efter en noget særpræget opfattelse af fairplaybegrebet fra Hjørrings side. Vi sparkede bolden ud da en Hjørringspiller havde slået sig, og da spillet blev sat i gang igen kastede Hjørring godt nok indkastet ned til os, men valgte så omgående at lægge et højt pres på os. Det kom naturligvis bag på os, og vi fik os aldrig spillet ud presset før bolden lå i nettet. Meget usportsligt fra Hjørrings side og en kold spand vand i hovedet på drengene. Keld smed straks Simon helt op foran, og nu havde vi pludselig travlt. Vi fik hurtigt fremtvunget et hjørnespark, hvor Marcus efter et par forlængninger udlignede til 3-3. Hvilken udvikling. Vi var inde i overtiden og faktisk nåede vi et angreb mere. Andreas modtog bolden på kanten af feltet. Med en skarp vending snød han en Hjørringspiller, som var nødt til at gribe fat i ham og trak ham til jorden. Et klart straffespark efter vores mening, men igen havde vi ikke dommeren med os. Kort efter fløjtede dommeren kampen af. En følelsesmæssig rutchebanetur for os, hvor vi både kunne ærgre os over at det ikke blev til sejr og samtidig være lykkelige over at sikre os det ene point. Set over en hel kamp vel nok et rimeligt resultat trods alt. Og samtidig et resultat vi kunne bruge til mest, da vi nu er bedre indbyrdes end Hjørring. Nu kan vi selv afgøre om vi vil være nummer 3 eller 4 i rækken, når vi lørdag gæster Jetsmark. En sejr giver 3. pladsen (med mindre Jetsmark kan slå AaB i sidste runde) og en tur i M1 til foråret. Vi tabte den omvendte kamp meget ufortjent med 4-2, så mon ikke drengene er opsatte på revanche.