U12 varmede op til kredskampe med sikker sejr...
Vi skulle fortsætte de gode takter fra sidste kamp mod Solsiden. Kim Lynge kunne under opvarmningen se at vi var klar til kamp. Vi skulle også leve op til den sidste kamp mod Skalborg, hvor det blev til hele 10-1. Vi startede rigtig godt og kom hurtigt foran. Olli viste han var den hurtigste på venstre kant og brød flot igennem - der var bare spillet 5 minutter. Desværre udlignede Skalborg på et godt hovedstød efter 12 min. Der gik yderligere 8 minutter før Søe snød to forsvarsspillere og lagde den sikkert ind. Efter 28 minutter opsnappede Simon en bold og løb fra Skalborgs forsvar og skød den sikkert ind. Vi gik tilfreds til pause. 11 minutter inde i anden halvleg scorede Skalborg på en lidt tilfældig bold inde i feltet, men efter 50 minutter afgjorde vi dog kampen. Horskjær brød igennem på kanten og lagde en bold skråt tilbage til Søe, som han sikkert sparkede ind. Så gik det stærkt. Efter 52 minutter afsluttede Tobi en flot solotur med et rigtig godt mål. Efter 53 minutter var det Niller, som sikkert lagde en tværpasning ud til stolpen og endelig sluttede Horskjær festen af med en sikker scoring på en god stikning fra Søe.
7-2 og en god optakt til kredskampen lørdag.
Kampens Riffer gik til hele holdet efter en super præstation.
Lavet af Andreas Horskjær.