Menu

U12 drenge vandt tæt topopgør...

25. maj 2012 kl. 01:11
De er nu 4 point foran nummer 2 og meget tæt på puljesejren...
Torsdag aften var der dømt top opgør mellem rækkens nr. 1 og 2, St Restrup og Dronninglund. Kampen blev spillet på Dronninglunds opvisningsbane.
Kampen startede nervøst for begge hold med en masse fejlafleveringer. Rif begyndte dog så småt at presse på og det udløste et hjørnespark. Bolden blev serveret midt i feltet og dermed kunne Simon bringe rif foran 1-0 efter 5 minutter. Derefter var det et stort pres mod Rifs mål i 20 minutter. Dette kunne Dronninglund dog ikke udnytte og i stedet skete det så! Lynge scorede direkte på hjørnespark......Så er det kun far Palle der mangler det i den familie. Anden halvleg blev en trist affære set med Rifbriller. Dronninglund pressede og pressede og dette udløste da også en scoring efter 50 minutter. De sidste 10 minutter kæmpede Rif med hele hjertet for at forsvare føringen og det lykkedes. Rif vandt kampen 2-1 og er nu i spidsen af rækken med 4 point ned til nr 2.
Dagens riffer blev Simon Valentin Jensen.

Af Jess
Luk