Menu

Soccer Camp 2012 endnu engang en stor succes...

06. august 2012 kl. 20:13
På trods af en yderst våd start blev årets fodboldskole igen en stor succes....
239 forventningsfulde deltagere måtte "udskyde" årets start på fodboldskolen et par timer pga. torden og lyn.Himmel og hav stod i et da St. Restrup IFs fodboldafdeling skød årets soccercamp i gang mandag morgen.
Der var endnu engang rekord med i alt 239 deltagere. De blev alle iklædt en superflot tøjpakke fra Adidas og Sport 24 - i år i lilla/sort og som sædvanligt vores helt egen skolefodbold + en lille gave fra Salon Mozart og HH Simonsen. Sponsorerne har som altid været yderst generøse, hvorfor der igen i år forventes et overskud på mindst 80.000 kr. Fodboldskolen er i år økonomisk støttet af:

Termo, KJ Autoteknik, Nordea, Nordisk Højtryk, Ventek, Sport 24, M1, Weber, Super Best, Thomson, VW - SMCbiler, Garant, TL-Byg og Adidas.

Vejrliget gjorde at de første par timer måtte tilbringes indendøre. Heldigvis var der mulighed for at låne begge haller, og derudover blev der spillet bordtennis, bob, kort, bordfodbold og set OL. Ventetiden blev derfor ikke så lang og da vejret så småt klarede op ca. 10:30 trak de første hold på banen. De næste fulgte snart efter og regnen stilnede sagte af og stoppede helt ved 12-tiden. Så der blev mindst et par timers fodbold for alle!
Solen kiggede sågar frem og nu satser vi på at det holder tørt resten af ugen.
I kan se billeder fra den første dag her

Tirsdag

Det blev kun til en enkelt byge tirsdag. Til gengæld blæste der en strid vind på tværs af anlægget så nu forventer vi strålende vejr resten af ugen.
Det har været endnu en god dag med masser af øvelser på anlægget. Samtidig har en del af holdene været i hallen ved Mathilde Bjergen. Mathilde har virkelig holdt deltagerne til ilden. Det er nok tvivlsomt om hun har skaffet nye badmintonspillere, men de fleste syntes nu det var sjovt. Der blev også lige plads til pigerne fra miniskolen, som ikke kunne forstå at de ikke skulle derind hvor der var musik - de var meget stille bagefter :-).
Oven på mandagens dejlige sandwich var der pastasalat med kylling og flutes. Der blev virkelig skovlet ind.
Onsdag ser vi frem til det store grillarrangement og Amerikansk lotteri (som jo er fodboldskolens faste tradition. Der forventes mere end 400 deltagere og der er rigtig gode præmier at vinde!
Billeder fra tirsdag ses her

Onsdag

Som altid en rigtig dejlig onsdag på fodboldskolen. Udover det fodboldskolen handler om - nemlig masser af fodboldtræning - var det dagen for grillarrangement.og Amerikansk lotteri.
Eftermiddagen bød således på ca. 400 deltagere. De kunne bl.a. købe en fodboldskoleplatte (serveret af Weber og grillpersonale) og kølige drikkevarer i kantinen. Stadion summede som altid af liv og det dejlige sommervejr indbød heldigvis tilfrokost i det fri. Samtidig solgtes der traditionen tro lodder i hallen. Et væld af præmier var gavmildt sponsoreret af det lokale erhversliv - 1000 takfor støtten. Der blev solgt lodder for ca. 13.000 kr. (lidt mindre end sidste år).
Kl.16:30 var det tid til den store udtrækning. Udtrækningen tog (grundet de mange gaver) mere end en time og der var mange heldige vindere.

Billeder fra onsdag ses her.

Ønsker man "holdfoto" eller et andet billede tilsendt i fuld opløsning (til fremkaldelse eller andet) kan man maile til ungdomsudvalget@gvdnet.dk - husk at skrive hvilket billede det drejer sig om.

Torsdag

Torsdag blev den hidtil bedste dag på fodboldskolen rent vejrmæssigt. Solen skinnede og humøret var højt, omend ømme ben og trætte hoveder begynder at melde sig.
I morgen eftermiddag er der afsluttende miniturnering og den traditionelle vandkamp.
Billeder fra torsdag her

Fredag

Endnu en varm dag. Trætheden var tydelig hos de fleste, men humøret var igen i top. Fredag var som altid dagen hvor vi sluttede ugen af med den traditionelle "Sponsor Cup". Her blandedes holdene på tværs af køn og alder og det blev en god og spændende afslutning på en skøn uge.
Og så var der vandkamp....
Mon ikke billederne taler for sig selv - det er "næsten" ugens højdepunkt og lederne er altid søde til at tage godt imod:-)

Billeder ses her
Luk